|
Ledøje-Smørum Slægtshistoriske Forening |
|
Vedtægter §1 Foreningens navn er Ledøje-Smørum Slægtshistoriske Forening med hjemsted i Egedal Kommune foreningen er oprettet ved et møde den 23. april 1997. §2 Foreningens formål er at fremme interessen for arbejdet med slægtshistorie. Dette kan bl.a. ske ved fælles arkivbesøg, foredrag, kurser, møder samt anskaffelse af bøger og tidsskrifter til foreningen. §3 Den årlige generalforsamling afholdes i marts måned og indkaldelse udsendes til medlemmerne med mindst 14 dages varsel. Forslag til dagsordenen skal afleveres skriftligt til bestyrelsen senest 3 uger inden generalforsamlingen, således at de kan udsendes sammen med dagsordenen . Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller mindst halvdelen af medlemmerne kræver det. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med 14 dages varsel og med motiveret dagsorden. §4 Generalforsamlingen vælger en bestyrelse bestående af 5 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Efter tur afgår 2 bestyrelsesmedlemmer i lige år og 3 i ulige år. Generalforsamlingen vælger hvert år 2 suppleanter, 1 revisor og 1 revisorsuppleant. §5 Det årlige kontingent fastsættes ved den ordinære generalforsamling og er gældende for det følgende regnskabsår. Regnskabsåret følger kalenderåret. Første regnskab slutter 31. december 1997. §6 Ind- og udmeldelse af foreningen sker ved henvendelse til et medlem af bestyrelsen. §7 Foreningen kan indmelde sig i Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger. Foreningen forpligtes herved ikke økonomisk ud over kontingentet til Sammenslutningen. §8 Opløsning af foreningen kan kun finde sted på en dertil særlig indvarslet generalforsamling, hvor mindst 2/3 af medlemmerne er til stede og hvor 3/4 af disse stemmer derfor. Såfremt det nødvendige antal ikke er til stede, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor simpelt flertal er afgørende. Begge indkaldelser skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel til samtlige medlemmer. I tilfælde af opløsning skal foreningens midler tilfalde Ledøje-Smørum Historisk Forening..
Således vedtaget på den ordinære generalforsamling d. 26. marts 1998 og den ordinære generalforsamling den 30. marts 2006.
|